Om Events


Hos Ringsted Buesport tilbyder vi en anderledes og sjov oplevelse med bue og pil, hvad enten det er til firmaevent, fødselsdagsfest, polterabend, jubilæum eller arrangement i personaleforeningen.

Bueskydning er en sport hvor alle kan være med, store som små. Det handler om fokus og koncentration. Og vigtigst af alt handler det om at have det sjovt. Et event tager ca. 1½-2 timer, alt efter hvor mange i er. Vi har alt udstyret, så det i skal medbringe, er et par lukket sko og jeres gode humør. Et burskydnings event vil typisk forgå på følgende måde: kort velkomst, let opvarmning i skuldre og ryg, introduktion til udstyr og sikkerhedsregler, øvelse på skiveskydning, en pause, konkurrence mellem deltagerne, kåring af vindere.

Antal: Under normale omstændigheder har vi plads til 20 personer, men med Covid—19 har vi taget vores forholdsregler og derfor er der kun plads til 16 personer på vores skyde linje, det næste stykke tid.

Sted: I finder os på Haslevvej 11, 4100 Ringsted. Buehallen er i en gammel smedje, som vi har isoleret, så der er nogenlunde tempereret. Men er det meget køligt uden for, kan det også være lidt køligt i hallen, så medbring fornuftigt tøj til årstiden. Der er mulighed for forskellige konkurrencer alt efter hvad man er til, se mere under de forskellige events. Vi giver en kop kaffe eller te og sælger sodavand til en formidabel pris, der er også mulighed for selv at medbringe drikkevare og snaks, alt efter hvad man har lyst til.

Bemærk venligst, at der ikke må nydes alkohol før og under et sådan arrangementet. Efter må man gerne nyde en medbragt øl, hvis det ønskes.

Specifikke priser findes under de forskellige events. Skriv endelig til os hvis i har spørgsmål til de forskellige events.

Fødselsdag


Ønsker i en sjov fest men anderledes udfordringer, hvor alle kan være med. Så er bueskydning måske noget for jer.

At skyde med bue kræver mere vilje end styrke, så alle kan være med og få en super god oplevelse. Vi har en alders begrænsning på 8 år. De fleste finder hurtigt teknikken og kan hurtigt blive bedre, hvilket giver en stor glæd hos de forskellige deltagere og så er det fedt at se ens venner blive bedre.

Når I kommer, vil der være en hurtig introduktion til omgivelserne, så laver vi noget opvarmning, derefter går vi i gang med at øve os i bueskydning, på traditionelle skiver. Så vil der være en pause hvor I har mulighed for at spise lidt fødselsdagskage eller hvad man nu har lyst til. Efter pausen skyder vi en opvarmnings runde og så er det ellers i gang med en konkurrence hvor I kan få lov til at kæmpe mellem hinanden. Vi har nogle forskellige konkurrencer man kan vælge mellem på forhånd.

For de små tilbyder vi: Ballon skydning, flødebolle skydning.

For de lidt ældre tilbyder vi: dart skydning, traditionel konkurrence.

Hvis I har nogle specielle ønsker, så skriv endelig til os og så finder vi ud af det.

Priser:
75kr. pr barn
125kr. pr voksen
Minimumspris for et børne arengement 1000kr.
Minimumspris for et voksen arengement 1250kr.
Mulighed for tilkøb af medaljer 50kr. pr stk.